Min elskede, unaturlig dejlige mormor..
Du kunne en masse historier, fra bøger, og fra dengang min mor var ung. Fra dengang jeg var en lille pige. Historier jeg ikke helt troede på. Historier, der var sande. En masse rim. Navnene på hver en eneste plante, hvert et træ, hver en fugl, hvert er insekt og hvert et dyr, og en masse historier, om dem alle sammen. Jeg håber du har det godt, der hvor du nu er. Du var noget særligt, fordi du altid var der for mig.. Altid... <3.
Tak fordi du lærte mig om bolsjekogning og bagning. Tak fordi du præsenterede mig for Mozart, The Beatles, Van Gogh, Picasso og Charlie Chaplin. Tak fordi du lærte mig reglerne i håndbold. Om menneskekroppens skelet. Om kortspil og tegninger. Om harens liv. Førstehjælp. Valmuer og georginer. Om mænds svage punkter, og om nogle af livets store spørgsmål. En eller anden dag, får jeg brug for det hele.. Tak for alle de gange du følte med mig, fordi min nye skole var rædselsfuld. Tak fordi du holdte med mig, når jeg fortalte om hende den dumme fra min klasse. Selvom du aldrig havde set hende. Tak fordi du fortalte mig, at du også hadede leverpostej, da du var på min alder. Tak fordi du hjalp mig med at strikke et halstørklæde. Tak fordi du viste mig, at jeg er vigtig for menneskeheden.. Tak fordi du var den du var. Tak mormor, fordi du altid ønskede at jeg skulle gøre det rigtige. Tak, fordi du fik os alle sammen til at føle, vi var noget særligt.
